Våbentilladelse
Våbentilladelse til nye og kommende skytter:
Det er ikke så svært at få våbentilladelse, som mange tror. Hvis du ikke er straffet for grovere lovovertrædelser, som vold og røveri, burde der ingen hindring være for, at du kan få tilladelse, til at købe og skyde med den pistol, du går og drømmer om.
Generelle henvendelse vedrørende våbentilladelser kan rettes til
Københavns Politi
Borgerservice
Hørhusvej 7
2300 København S.
tlf. 3314 1448
Eller ved din skytteforening, eller lokale våbenkontor.
Pistoler og revolvere kræver medlemskab af en skytteforening, så tag fat i din lokale skydeklub og få dig meldt ind. Det er lidt afhængigt fra klub til klub, men i de fleste tilfælde, vil du få lov til at købe din egen pistol eller revolver, som opbevares i skydeklubben. Du vil efter 2 års aktivt medlemskab, få mulighed for at få tilladelsen flyttet over i dit eget navn og tage våbnet med hjem.
For Rifler til sportsskydning er det stort set samme procedure, blot der ikke er en 2 års regel, for at tage våbnet med hjem.
Til Jagt
For at købe og anvende glatløbede haglgeværer til jagt, skal man tage et jagttegn, dette kan gøres ved kurser, hvor man typisk kommer en aften om ugen og har en varighed på nogle måneder, dette er den billigste løsning. Der findes også uge og weekend kurser, hvor det hele overståes i en fart, men disse kurser, koster betydeligt mere.
For at købe og anvende riffel til jagt, skal man have jagttegn, og yderligere have bestået riffelprøven, som er en ekstra prøve adskilt fra jagttegnet.



Våbentilladelse